30.09.2026

Josephine Fock: Der er brug for et tydeligere nationalt ansvar for kvalitetsudviklingen på krisecenterområdet

LOKK står klar til at tage et endnu større ansvar for den faglige kvalitetsudvikling på tværs af sektoren - men også staten og tilsynene bærer to vigtige dele af ansvaret, skriver direktør i LOKK.

DEBATINDLÆG Indlægget er underskrevet af: Josephine Fock, Direktør i LOKK - Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, Socialmonitor, 30.09.2026, kl. 05.30

Ifølge LOKKs direktør Josephine Fock bør krisecentrene spille en central rolle, når den nationale strategi mod partnerdrab skal lægges. | Foto: LOKK

Debatten om det specialiserede socialområde har den seneste tid i høj grad kredset om profit, om kommercielle aktører bør kunne trække profit ud af sociale tilbud, og om der skal indføres et profitloft.

Det er alle helt relevante spørgsmål.

Men midt i den debat risikerer vi at overse et andet og mindst lige så vigtigt spørgsmål:

Hvordan sikrer vi, at samfundets udsatte voksne og børn får de specialiserede indsatser, de har krav på og behov for?

Det spørgsmål er særligt relevant på krisecenterområdet.

Et krisecenterophold er en akut indsats, hvor voldsudsatte kan komme i sikkerhed i trygge rammer. Her er det såkaldte selvmøderprincip helt afgørende for, at alle voldsudsatte akut kan komme i sikkerhed og få tilbudt specialiserede indsatser, der kan hjælpe dem med at bryde med volden og skabe grundlaget for et nyt liv uden vold.

De indsatser kræver høj faglig kvalitet. Og høj faglig kvalitet kommer ikke af sig selv.

Et stærkt fagligt fundament
Der findes naturligvis allerede rammer for kvaliteten på krisecenterområdet. Socialtilsynene godkender og fører tilsyn med krisecentrene, og staten fastsætter de overordnede lovgivningsmæssige rammer.

Men tilsyn og lovgivning løser ikke i sig selv den løbende faglige udviklingsopgave.

For hvordan sikrer vi, at ny viden om vold i nære relationer bliver omsat til konkret praksis på landets krisecentre? Og hvordan skaber vi et fælles fagligt fundament, så voldsudsatte voksne og børn får den specialiserede indsats, de har krav på og behov for, når de kommer på krisecenter?

Heldigvis findes en stor del af den nødvendige viden allerede.

Landets krisecentre har gennem årtier opbygget omfattende praksisviden om vold i nære relationer og om de indsatser, der hjælper voldsudsatte voksne og børn med at bryde med volden.

Hver dag udvikles der erfaringer og faglig viden ude på krisecentrene, som kan være værdifuld langt ud over det enkelte tilbud.

Udfordringen er at få den samlet, kvalificeret og omsat systematisk til praksis på tværs af sektoren. Her har LOKK som landsdækkende organisation for krisecentersektoren en oplagt rolle.

Vi samler den praksisnære viden fra krisecentrene og arbejder allerede konkret med at udvikle og styrke den voldsfaglige kvalitet i sektoren.

Det handler om at omsætte den faglige viden til noget, der kan bruges i praksis: fælles kvalitetskriterier, faglige redskaber, kompetenceudvikling og systematisk videndeling.

Faglig kvalitet er et fælles ansvar
Der er fra politisk side en forventning om høj voldsfaglig kvalitet på tværs af krisecentersektoren. Derfor skal de nødvendige rammer også være til stede, så kvaliteten systematisk kan udvikles og vedligeholdes.

Dertil er der brug for et tydeligere nationalt ansvar for den faglige kvalitetsudvikling på krisecenterområdet.

Staten skal sætte de lovgivningsmæssige rammer. Socialtilsynene skal føre et kvalificeret tilsyn. Og den specialiserede praksisviden fra krisecentrene skal bringes langt mere systematisk ind i arbejdet med at udvikle sektoren. Her står LOKK klar til at tage et endnu større ansvar for den faglige kvalitetsudvikling på tværs af sektoren.

Der er ikke tale om, at vi skal ensrette krisecentrenes faglige indsatser. Men der skal være et fælles voldsfagligt fundament, så voldsudsatte voksne og børn kan have tillid til, at de får tilbudt indsatser af høj faglig kvalitet, uanset hvilket krisecenter de bliver visiteret til.

Den aktuelle debat om profit og velfærdskriminalitet kan forhåbentlig føre til en grundig oprydning dér, hvor offentlige midler misbruges. Men hvis vi virkelig vil bruge anledningen til at styrke krisecenterområdet, bør ambitionen række længere.

Vi skal ikke alene blive bedre til at opdage, når kvaliteten svigter. Vi skal også tage et fælles ansvar for løbende at udvikle den.