HVORDAN KOMMER DU PÅ KRISECENTER?

Er du voldsudsat og har behov for at komme i sikkerhed på et krisecenter?

Voldsudsatte voksne og deres medfølgende børn kan få akut hjælp og beskyttelse på et af landets krisecentre. Krisecentrene tilbyder midlertidigt ophold i trygge rammer, hvor man har krav på at modtage voldsfaglig støtte og hjælp til at få bearbejdet den vold, man har været udsat for.

Du har ret til at komme på krisecenter, og dette kræver ikke en henvisning fra myndigheder, kommune eller politi. Du kan kontakte et krisecenter direkte — også anonymt — og tale med en medarbejder om din situation. Krisecentrene vurderer herefter dit behov for ophold og hjælp.

Du kan enten ringe direkte til det nærmeste krisecenter for at få hjælp eller du kan ringe til Lev Uden Volds  nationale hotline på 1888, som har overblik over ledige pladser og kan guide dig videre til den hjælp, der passer til din situation. Hotline er åben døgnet rundt, og du kan være anonym.

Der er krisecentre i alle danske regioner, og på krisecentret kan du opholde dig med og uden børn, få rådgivning, omsorg og støtte i trygge rammer. Krisecentermedarbejderne har stor viden om vold og en lang erfaring i at støtte og hjælpe voldsudsatte voksne og børn.  

 

PRAKTISKE OPLYSNINGER

  • Du kan komme på krisecenter uden nogen form for henvisning — det er ikke et krav at have været i kontakt med kommune eller andre myndigheder først.

  • Krisecentrene arbejder efter servicelovens regler for midlertidigt ophold.

  • Du kan ringe anonymt til Lev Uden Volds døgnåbne hotline for hjælp, vejledning og henvisning til krisecenter.  

  • Der er plads til både dig og dine eventuelle børn på et krisecenter.

       

LÆS MERE

Ophold på krisecenter

Læs mere om et ophold på krisecenter her

Om krisecentre

Læs mere om krisecentre her

Er du voldsudsat?

Eller kender du én, som er? Læs mere her.

    

Forlad side