DE SAMFUNDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF VOLD I NÆRE RELATIONER 

Vold i nære relationer har omfattende konsekvenser – ikke kun for den enkelte, men for samfundet som helhed. Vold skaber langvarige menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger, som rækker langt ud over den konkrete voldshandling.

Voldens samfundsøkonomiske omkostninger

Vold i nære relationer har ikke kun store menneskelige konsekvenser, men har også store samfundsøkonomiske konsekvenser – herunder omkostninger til fx politi, retsvæsen, sundhedsvæsen og sociale indsatser samt indirekte omkostninger som tabt arbejdsfortjeneste, sygefravær, langvarig sygdom og psykosociale følgevirkninger. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke nyere tal fra Danmark, der giver et samlet indblik i voldens samfundsøkonomiske konsekvenser. En rapport fra Danmarks Kriminalpræventive Råd anslog, at volden kostede samfundet 2,3 milliarder, hvilket inkluderer både de direkte omkostninger til fx sundheds- og retsvæsen, men også de indirekte omkostninger som fx tabt produktionsevne eller fald i livskvalitet hos den voldsudsatte.

En nyere rapport fra Norge afdækkede, at de samfundsøkonomiske konsekvenser af vold i nære relationer løb op i 92,7 milliarder norske kroner.

Rapportens analyser viser, at vold i nære relationer har omfattende og langvarige effekter på både ofre og deres børn, herunder øget brug af sundhedsydelser, lavere arbejdsmarkedstilknytning og reduceret indkomst. Resultaterne peger på, at vold i nære relationer ikke alene har akutte konsekvenser, men også betydelige langsigtede omkostninger for både individ og samfund.

Voldens nationale og internationale konsekvenser 

Vold i nære relationer er et omfattende samfundsproblem – både nationalt og internationalt. Ifølge EU gender-based violence survey, gennemført af European Union Agency for Fundamental Rights, Eurostat og European Institute for Gender Equality, har omkring hver tredje kvinde i EU været udsat for fysisk eller seksuel vold siden 15-årsalderen. Samtidig har omkring hver femte kvinde oplevet fysisk eller seksuel vold fra en partner eller et familiemedlem. 

Når psykisk vold medregnes, viser europæiske analyser, at op mod halvdelen af kvinder, der har været i et parforhold, har oplevet vold fra en partner i løbet af deres liv. Dette understreger, at vold i nære relationer ikke blot kan defineres som enkeltstående hændelser, men derimod er et udbredt og vedvarende problem med alvorlige menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser.

Andelen af ​​kvinder, der har oplevet kønsbaseret vold i EU, 2021 (%)
Data fra Eurostat

Vold går i arv 

Vold er ikke kun et akut problem – det kan have langsigtede og generationsmæssige konsekvenser. Nationale undersøgelser, herunder rapporter fra Lev Uden Vold, viser, at personer, der har været udsat for vold eller været vidne til vold i barndommen, har en markant forhøjet risiko for senere at blive udsat for eller udøve vold som voksne. Dette understreger, at vold kan bære spor langt ind i voksenlivet og videre i næste generation, og at tidlig og kvalificeret indsats er afgørende for at bryde disse mønstre.

Krisecentrenes rolle 

At forebygge og bekæmpe vold i nære relationer er en fælles samfundsopgave, som kræver fagligt funderede og sammenhængende indsatser. Her spiller krisecentrene en helt central rolle ved at yde specialiseret voldsfaglig støtte og hjælp til voldsudsatte og skabe muligheder for et nyt liv uden vold.

I 2024 havde godt 3.300 kvinder og 2.600 børn ophold på krisecenter (tal opdateres løbende). Erfaringer fra praksis viser, at mange voldsudsatte har været udsat for vold i længere tid, før de søger hjælp.

LÆS MERE