24.04.2024
LOKK: Det bør ikke være en overskudsforretning at drive krisecenter
Tranæs-udvalget kom for nylig med sine anbefalinger til, hvordan man får styr på de stigende udgifter på socialområdet. I dette debatindlæg giver LOKK nogle andre bud på, hvordan man skaber en fagligt og økonomisk bæredygtig krisecentersektor.
DEBATINDLÆG af Laura Kirch Kirkegaard, Direktør for Landsorganisationen af Kvindekrisecentre. Socialmonitor, 24.04.2024, kl. 06.00
Som repræsentant for størstedelen af landets krisecentre har vi selvfølgelig fulgt ekspertudvalgets arbejde meget tæt. Særligt også fordi LOKK (Landsorganisationen for Kvindekrisecentre, red.) har siddet med i følgegruppen til Ekspertudvalget. Vi er helt enige i, at der skal være styr på økonomien indenfor socialområdet – ikke mindst, hvorvidt midlerne bliver brugt hensigtsmæssigt og til gavn for de borgere, der har brug for de faglige indsatser.
Det nytter ofte at tænke i langsigtede løsninger, når man skal løse en given problemstilling. Det gør sig også gældende, hvad angår de stigende udgifter på socialområdet – herunder også indenfor krisecentersektoren, hvor udgifterne er steget med 50 procent siden 2017.
Derfor mener vi i LOKK, at en af løsningerne er at regulere muligheden for at trække profit ud af krisecentertilbud.
Offentlige midler skal komme udsatte til gode
De kommercielle aktørers indtog på krisecenterområdet tegner sig for hovedparten af den stigning i kommunernes udgifter på krisecenterområdet, som vi har set de seneste år. Meget tyder på, at muligheden for at trække overskud ud af sociale tilbud, hvor det er tilbuddet selv, som visiterer målgruppen og sætter taksten, er med til at drive udgifterne til sektoren op. Intet tyder på, at kvaliteten nødvendigvis følger med.
LOKK mener ikke, at det bør være en overskudsforretning at drive krisecenter. Derfor bør det heller ikke være muligt at trække profit ud af krisecentertilbud. De offentlige midler bør i stedet gå til at styrke de faglige indsatser til gavn for de voldsudsatte borgere, der opholder sig på krisecentrene.
Vi skal sikre voldsfaglig støtte og hjælp efter endt krisecenterophold
Efter endt krisecenterophold oplever voldsudsatte ofte en brat overgang i forhold til at skulle etablere et nyt liv uden vold. Pludselig står de helt alene med rigtig mange ting at skulle forholde sig til og typisk med voldsomme fysiske, psykiske og sociale eftervirkninger af et langt liv med vold.
Der er derfor et stort behov for, at den voldsudsatte får mulighed for voldsfaglig støtte og hjælp til at begynde sit nye liv efter endt krisecenterophold. Dette ville øge chancen for, at de voldsudsatte rent faktisk bryder fri af volden og kan etablere et nyt liv uden vold.
Derudover kan en sådan faglig støtte også medvirke til at forkorte opholdslængden af krisecenteropholdet. LOKK anbefaler derfor, at denne voldsfaglige støtte sikres i lovgivningen til de voldsudsatte personer, der ønsker den.
Vi skal sikre ret til voldsfaglig støtte til børn på krisecentre
Ekspertudvalget peger på, at der kan være et potentiale for at forebygge social udsathed eller sygdom på socialområdet ved at investere i tidlige forebyggende indsatser. Til trods for det, så er børnenes selvstændige ret til voldsfaglig støtte og pædagogiske indsatser under opholdet på krisecenter helt fraværende i lovgivningen.
Forskning viser entydigt, at børn, der lever i vold, oplever lige så store konsekvenser af at overvære vold, som at blive udsat for den selv. Forskning viser også, at vold i barndommen øger risikoen for vold i voksenlivet.
Derfor giver det mening at forebygge dette. Fælles for det stigende antal børn, der kommer på krisecenter, er, at de alle har været udsat for vold. Derfor er der behov for et markant større fokus på børns rettigheder under deres ophold på krisecenter.
LOKK mener, at medfølgende børn på krisecenter i højere grad skal sikres ret til at modtage faglige indsatser under deres ophold på krisecenter, og at denne indsats udløser en tillægstakst, så det børnefaglige arbejde på krisecentrene rent faktisk honoreres.
