Ny rapport fra GREVIO: Behov for styrket indsats mod partnervold mod kvinder i Danmark
For ganske nylig fastslog en rapport fra Eurostat, at Danmark topper statistikkerne for vold mod kvinder. En meget omfattende undersøgelse lå til grund for denne rapport, hvori en meget stor procentdel (47,5 procent) af de medvirkende danske kvinder svarede i undersøgelsen, at de har været udsat for fysisk vold eller trusler og/eller seksuel vold i løbet af deres liv.
En ny rapport fra GREVIO – der er den komité under Europarådet, der følger implementeringen af Istanbulkonventionen, som Danmark har ratificeret i sin lovgivning – peger på en række fremskridt og identificerer også en hel del udfordringer i forhold til at leve op til Danmarks forpligtelser i konventionen.
GREVIO fremhæver fremskridt inden for:
- Lovgivning:
- Politiets indsats:
- Finansiering:
Danmark har siden baselinerapporten i 2017 taget betydelige skridt ved at kriminalisere stalking (§242) og psykisk vold (§243) samt ved at indføre en samtykkebaseret definition af seksuel vold (§216) i straffeloven.
Politiet har etablereret specialiserede teams, der anvender en traumeinformeret tilgang i sager om vold mod kvinder. Disse teams er med til at øge vidensniveauet i politiet, og borgerens tillid til politiet i de relevante sagskategorier.
Midlerne til implementering af politikker mod vold i hjemmet er forøget betragteligt siden 2017.
GREVIO nævner også en række bekymringer i rapporten:
- Familieretssager:
- Kønssensitivt fokus:
- Myndigheder og instanser:
- Beskyttelsesforanstaltninger:
GREVIO udtrykker bekymring over manglende hensyntagen til vold i forældremyndigheds- og samværssager, især når volden ikke har ført til en domfældelse. GREVIO kritiserer brugen af begreber som "forældrefremmedgørelse," der kan føre til mistænkeliggørelse af kvinder, der rapporterer vold. GREVIO opfordrer til øget fokus på ofrenes sikkerhed og børnenes bedste i familieretlige afgørelser.
GREVIO kritiserer Danmarks tendens til at anvende kønsneutrale tilgange i politikker og tiltag, der vedrører vold i nære relationer. Dette slører den grundlæggende problematik, at kvinder er uforholdsmæssigt mere udsatte for vold end mænd, og at vold mod kvinder ofte er rodfæstet i kønsstereotyper og ulighed. GREVIO opfordrer til en tilbagevenden til en kønsbaseret forståelse af vold mod kvinder i politik og tiltag.
GREVIO påpeger manglende systematiske samarbejde mellem politi, sociale myndigheder, sundhedsvæsenet og specialiserede støttetjenester. Dette vanskeliggør en koordineret og helhedsorienteret indsats, der tager højde for udsattes forskellige behov og deres sikkerhed.
GREVIO påpeger, at tilhold, opholdsforbud, besøgsforbud og bortvisning anvendes for sjældent. Der er også bekymring for manglende håndhævelse og sanktionering af overtrædelser. GREVIO opfordrer til hyppigere brug af sådanne foranstaltninger for at beskytte voldsudsatte samt signalere til voldsudøvere, at deres adfærd har konsekvenser.
Grevio identificerer en række områder, der kræver yderligere handling. Her nævnes på krisecenterområdet, at Danmark bør:
- Tilgængeligheden:
- Langsigtede indsatser:
- Kvalitetsstandarder:
Forbedre tilgængeligheden af krisecentre for alle kvinder - herunder kvinder med handicap og psykiske udfordringer.
Sikre langsigtet støtte til kvinder efter ophold på krisecenter. Mange krisecentre mangler ressourcer til at tilbyde opfølgende voldsfaglige indsatser efter krisecenterophold, hvilket GREVIO udtrykker bekymring for.
Udarbejde kvalitetsstandarder for at sikre ensartet og høj voldsfaglig kvalitet i alle krisecentre uanset driftsform.
Behov for høj faglig kvalitet
LOKK er meget enig i GREVIOS rapport, ikke mindst opfordringen til at arbejde med faglig kvalitet på krisecentrene – blandt andet ved at udarbejde voldsfaglige kvalitetsmodeller. LOKK har i 2024 udarbejdet en kvalitetsmodel for arbejdet med børn på krisecentre. LOKK vil meget gerne også udvikle kvalitetsmodeller til de voksne målgrupper af voldsudsatte, påpeger Eva Bertelsen – leder af forskning og udviklingsafdelingen i LOKK.
"Jeg er helt enig med konklusionerne i denne rapport fra GREVIO, der blandt andet påpeger vigtigheden i at udarbejde kvalitetsmodeller og sikre voldsfaglige indsatser af høj kvalitet på landets krisecentre. Jeg mener, det er helt centralt, som rapporten også påpeger, at vi skal forbedre adgangen til en mere helhedsorienteret voldsfaglig støtte til voldsudsatte kvinder efter ophold på krisecenter og her mener jeg, at landets krisecentre er helt oplagte til at løse denne opgave”.
Krisecentre spiller en central rolle
GREVIO-rapporten understreger, at landets krisecentre spiller en helt central rolle, hvad angår beskyttelse af kvinder, der er udsat for partnervold og hjælpe dem med at bryde med volden. Forudsætningen for, at krisecentersektoren kan løfte denne vigtige opgave er, at krisecentrene får de nødvendige midler for at kunne tilbyde faglige indsatser af høj kvalitet, påpeger Laura Kirch Kirkegaard – direktør i LOKK. Hun er enig i rapportens konklusion, der påpeger bekymring for indførsel af takstloft for krisecentrene.
"Vi skal passe meget på, at vi ikke udhuler krisecentrenes faglige indsatser med et snævert økonomisk og unuanceret syn på sektoren, der ikke tager udgangspunkt i og højde for krisecentrenes daglige virke. Dette bør politikerne være meget opmærksomme på i de igangværende forhandlinger om takster for landets krisecentre. Det må ikke blive en spareøvelse på bekostning af de faglige indsatser til voldsudsatte voksne og børn på landets krisecentre”.
- Hvad er Grevio?
- Hvad er Istanbulkonventionen?
GREVIO er den komité under Europarådet, der overser implementeringen af Istanbulkonventionen - Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af partnervold mod kvinder. GREVIO er altså et uafhængigt organ, der overvåger, om stater forebygger og bekæmper vold mod kvinder og vold i hjemmet som aftalt i Istanbulkonventionen. GREVIO udarbejder rapporter og anbefalinger baseret på evalueringer af nationale indsatser. Rapporterne ser især på staternes lovgivning, støtte til voldsudsatte og retsforfølgning.
Istanbulkonventionen forpligter stater til at arbejde for nultolerance over for vold gennem forebyggelse, støtte til udsatte og retsforfølgning af voldsudøvere. Konventionen fastslår, at vold mod kvinder er en menneskerettighedskrænkelse og er diskrimination. Danmark underskrev i 2013 Istanbulkonventionen og ratificerede den i lovgivningen i 2014.


