Nanna stod alene med udgifterne til sit barns fornødenheder og opdagede pludselig, at der var opbygget en skattegæld i sit navn. I årevis havde hendes tidligere partner udsat hende for flere af de forskellige voldformer, herunder økonomisk vold. En voldstype, som fortsatte, også selvom deres forhold var slut. Først da hun fik voldsfaglig hjælp, gik det op for hende, at det, hun havde ikke genkendt som vold, gjorde hende berettiget til et krisecenterophold.

3.600 kvinder bliver årligt udsat for økonomisk vold i Danmark. Sådan lyder det nyeste estimat fra en undersøgelse, som VIVE står bag. Og på landets krisecentre anslås det, at over halvdelen af beboerne har været udsat for økonomisk vold, viser tal fra Social- og Boligstyrelsen.

Nanna er en af dem. Hun var i forhold med en mand i næsten tyve år, hvis vold mod hende langsomt udfoldede sig, og hvis omfang hun først fik greb om, da hun modtog voldsfaglig støtte gennem et krisecenter. Særligt økonomisk vold fyldte i det voldsmønster, hun blev fanget i. Psykisk, fysisk og seksuel vold også var til stede.

Kærlighedserklæringer i forklædning

Nanna og hendes ekspartner træffer hinanden som teenagere og bliver hurtigt forelskede. Han møder hende med heftige kærlighedserklæringer og store armbevægelser. Når hun går til fester, han ikke er inviteret til, cykler han sommetider derhen. Han vil gerne se hende, siger han. En gestus, som hun dengang tolker som et bevis på hans kærlighed til hende.

”Jeg kan se nu, at der meget tidligt i vores forhold var kontrol,” siger Nanna.

Det er dagplejemoren til det barn, Nanna og ekspartneren senere får sammen, der gør hende opmærksom på, at hendes forhold ikke er sundt. Da hun efterfølgende læser en artikel i Femina om partnervold, og hvordan den udfolder sig, genkender hun sit eget forhold i artiklens spalter.

”Jeg overså måske volden længe, men pludseligt blev det tydeligt for mig, at vi ikke var ligeværdige i vores forhold og aldrig havde været det,” siger Nanna.

Hun ringer til Danner for at få hjælp og bliver henvist til organisationens ambulante rådgivningstilbud Sig Det Til Nogen. Allerede til første rådgivning indser hun omfanget af den vold, hun er blevet udsat for i årevis, også den økonomiske.

Derefter ved hun, at hun skal væk fra sin ekspartner. Med en potteplante i den ene hånd og sit barn i den anden flytter hun, først i lejlighed med hemmelig adresse og senere på krisecenter. Ifølge Nanna vil han ikke lade hende tage andet med end potteplanten og hendes eget tøj.

”Det skyldtes, at han nægtede at lade mig gå fra ham. Det stod på i et helt år. Først senere lykkedes det mig at få flere af mine ting ud af vores fælles hjem,” siger Nanna.

For egen regning

Økonomisk vold bliver ofte udøvet af en partner eller et familiemedlem. Voldsformen sker ved brug af magt og kontrol og kan blandt andet omfatte kontrol med og styring af penge og gæld samt arbejde og forbrug. Det viser Danners temaanalyse En livslang regning.

I Nannas tilfælde begynder den økonomiske vold langsomt at udspille sig, da hun og hendes ekspartner flytter sammen, mens de begge er studerende. På daværende tidspunkt har de været sammen i flere år.

Ekspartneren bliver færdiguddannet før hende, og med en fastansættelse følger et større økonomisk overskud. Selvom han har flere penge mellem hænderne, bliver huslejen delt ligeligt mellem dem. Nanna kan ikke få det til at løbe rundt på SU, og efter et år tager hun sine økonomiske udfordringer op med ham. De indgår et kompromis, hvor han fremover betaler en større andel af huslejen, men kun en smule. Ifølge Nanna er han først uvillig til at imødekomme hende. Senere finder hun ud af, han efter kompromisset i stedet overfører flere penge til sig selv fra fællesbudgettet, blandt andet gennem deres huslån.

Da de få år efter bliver forældre, er det Nanna, som skal på deltid efter barslen, også selvom hun har den længste uddannelse og mulighed for at tjene mest. Ifølge Nanna er beslutningen truffet på forhånd af ekspartneren, uden hun selv har haft indflydelse på den. Hun føler heller ikke, at han lytter til hende. Hendes indkomst bliver som følge af den nedsatte arbejdstid reduceret gennem en periode. Alt imens er det også Nannas løn alene, der dækker deres barns fornødenheder. Ifølge Nanna nægter ekspartneren at hjælpe til.

”Efter vores barn kom til verden, gik det for alvor op for mig, at det var mig, der stod med det hele. Jeg havde været blind for det, selvom det foregik lige foran mig, fordi jeg ikke opfattede det som vold,” siger Nanna.

Et ømtåleligt samtaleemne

Og den økonomiske vold begrænser sig ikke kun til deres forældreskab og udgifterne forbundet med det.

Hver gang Nanna logger ind på netbanken for at tjekke deres konti, kan hun mærke ekspartners øjne søge over hendes skulder og mod mobilskærmen. Økonomi er generelt et ømtåleligt samtaleemne, der gør ham vred, oplever hun.

Samtidig oplever hun, at hun bliver isoleret fra sit netværk og kan derfor ikke vende sin situation med nogen. Hun føler heller ikke, at hun kan betro sig til sin familie. De kender kun ekspartneren som ham, der indimellem står i køkkenet og laver en treretters menu til dem.

Hans overvågning af hendes økonomi får Nanna at overføre noget af sin egen løn til en opsparing, hun holder hemmelig for ham.

”Det skulle vise sig at blive min redning, da jeg måtte sige mit job op for at komme væk fra ham og for at kunne forsørge mit barn,” siger Nanna.

Efter bruddet opdager Nanna også, at et beløb på flere hundrede tusinde kroner er blevet hævet fra deres fælles konto uden hendes viden.

”Der så jeg, hvordan han løbende gennem forholdet havde taget større beløb,” siger Nanna.

Da hun kontakter banken for at få en forklaring, oplyser bankrådgiveren, at det er ekspartneren, der har overført pengene, og at kontoen ikke kan fryses, fordi der er tale om en fælles konto. Senere finder hun ud af, at han også har lånt penge af hendes familie. Igen uden at hun ved det.

”Det kan ikke gøres op i kroner og ører”

Nannas forløb er samtidig et eksempel på, hvordan den økonomiske vold sjældent står alene, men indgår i et større mønster af vold og kontrol. Den er netop kendetegnet ved ulige magtforhold i relationen og kan være med til at fastholde den voldsudsatte i relationen til voldsudøveren, ifølge Danners temaanalyse om økonomisk vold.

”Den økonomiske vold er konstant og vedvarende, men jeg oplever den som usynlig for både omverdenen og systemerne. Sammenlignet med fysisk vold er beviserne som sand i hænderne, og det gør den vanskelig at håndtere. Derfor bliver jeg fastholdt i noget, jeg ikke selv har kontrol over,” siger Nanna.

Og selvom forholdet ophører, kan den økonomiske vold få langsigtede konsekvenser, viser samme temaanalyse.

Det mærker Nanna stadig. Hun opdager, at ekspartneren har stiftet en skattegæld i hendes navn. Samtidig anmelder han hende gentagne gange til kommunen på falsk grundlag og nægter at samarbejde. Alt det komplicerer de retssager, hun står midt i.

Hun oplever konstant at skulle kæmpe for at bevise sin egen troværdighed og at begrænse det kaos, ekspartneren, ifølge hende, forårsager. Det tærer på hende, og efter krisecenteropholdet går hun til psykolog for at bearbejde de traumer, volden har forårsaget.

”Jeg føler, at jeg lever i to forskellige verdener på samme tid. Der er volden i en verden og hverdagen med mit barn og mit netværk i en anden. Men kaosset bryder hele tiden ind i det gode,” siger Nanna.

Hun tilføjer:

”Da jeg begyndte at sætte ord på volden og fik hjælp, var der nogen, som så og anerkendte det, jeg havde været udsat for. Men jeg møder stadig systemer, som hverken ser eller forstår det.”

Særligt oplever Nanna, at de kommunale og familieretlige instanser opfatter det, hun og krisecentret forstår som vold, som en konflikt.

”En udfordring er selve volden og at forstå og håndtere den. En anden er, at de systemer, som skal hjælpe mig, har en anden forståelse af, hvad jeg går igennem,” siger Nanna.

Hun mener, at det hænger sammen med, at økonomisk vold er en kompleks voldsform:

”Når en del af voldsstrategien er bevidst at undlade at underskrive skøder, give urigtige oplysninger til banken og skifte advokat flere gange, kan det være svært at genkende det som vold.”

Seks år efter bruddet med ekspartneren er Nanna stadig vævet ind i hans økonomiske spind. Ifølge hende udnytter han retssystemet og undgår at efterleve domme fra tidligere retssager. Det har store økonomiske konsekvenser for hendes hverdag og er den mest gennemgribende form for vold og kontrol, hun fortsat oplever.

Og det kan i sidste ende ikke gøres op i kroner og ører, understreger Nanna.