Foreningen Medusa tilbyder rådgivning til voldsudsatte kvinder kort tid efter henvendelse takket være frivillige kræfter. Ifølge foreningen er hurtig hjælp nøglen til at komme ud af volden.

Susanne Lodberg (t.v), Inger Vestergaard og Marlene Damgaard sidder i Medusas rådgivningslokale.

Hvert år oplever cirka 118.000 kvinder i Danmark at blive udsat for partnervold, viser en undersøgelse fra SDU. Alligevel er det kun cirka 3.000 kvinder, der får hjælp gennem et krisecenterophold, ifølge Danmarks Statistik. Mange voldsudsatte kvinder får altså ikke den nødvendige hjælp og støtte til at bryde med volden.  

Med få ambulante, landsdækkende tilbud og med tilhørende ventelister på op mod otte måneder hjælper Foreningen Medusa voldsudsatte kvinder. Foreningen er baseret på frivillige kræfter og tilbyder rådgivning uden venteliste varetaget af fagprofessionelle frivillige. Et ambulant tilbud, hvor den voldsudsatte kvinde kan få hjælp en til to uger efter sin henvendelse.  

“Det er svært at række ud efter hjælp. Når en voldsudsat endelig ringer efter hjælp, har det typisk været en lang proces at komme dertil. Hvis hun først kan komme til rådgivning om et halvt år, kan konsekvensen være, at hun ender med slet ikke at få den hjælp, hun har behov for,” siger Marlene Damgaard, socialrådgiver og koordinator hos Medusa. 

Derfor er det ifølge Medusa afgørende, at der netop eksisterer rådgivningstilbud med ingen eller kort ventetid for, at voldsudsatte skal kunne bryde med volden. 

Medusas rådgivning har endda oplevet en stigning i antallet af henvendelser. Foreningens årsrapport viser, at de aftalte rådgivninger er steget med 146 procent på fem år. I 2024 havde kvinder og pårørende 600 aftalte rådgivninger i 2024. 191 kvinder fik rådgivning samme år. 

En stigning, Foreningen Medusa tænker, kan hænge sammen med den øgede medieopmærksomhed på vold mod kvinder, foreningens store fokus på udbredelse om viden om vold og lokalsamfundets evne til at henvise voldsudsatte til rådgivningen. 

Rådgivning med faglighed i front 
For at kunne blive frivillig rådgiver hos Medusa, er det påkrævet at have en relevant faglig baggrund.  

Inger Vestergaard er en af de frivillige rådgivere.  

Med sin bachelor i psykologi og uddannelse som trivsels- og stresscoach blev hun godkendt til at være frivillig rådgiver efter det obligatoriske rådgiver-uddannelsesforløb. 

“At kvinden bliver mødt af rådgivere med voldsfaglig viden, er meget vigtigt, fordi de netop ved, hvad vold gør ved et menneske,” siger Susanne Lodberg, der er daglig leder og koordinator for Medusa. 

Inger Vestergaard har nu været i Medusa i 13 år og har siden modtaget blandt andet supervision, efteruddannelse samt kompetenceudvikling for at kunne rådgive de voldsudsatte bedst mulig. 

At være rådgiver kræver omstilling i en virkelighed, hvor ny viden om vold og nye voldsbegreber ofte opstår. 

“Som rådgiver skal jeg hele tiden være på forkant med nyheder inden for voldsområdet. Selvom jeg er frivillig, bruger jeg jo også min fritid på at følge med i udsendelser og podcasts om vold og at læse nye teorier. Jeg er nødt til at følge med for at kunne give en ordentlig rådgivning,” siger Inger Vestergaard, der i gennemsnit cirka bruger mellem 10 og 15 timer ugentligt som frivillig rådgiver. 

Et rum uden fordomme og skam
En kvinde bliver altid rådgivet af to rådgivere. Rådgivningen giver kvinden mulighed for at kunne spejle sig i noget andet end sin voldsudøvers ord. 

“Vi gør meget ud af at fortælle de voldsudsatte, at vi tilbyder et rum uden fordomme og skam,” siger Inger Vestergaard og tilføjer, at rådgivernes hovedfokus er, hvordan den voldsudsatte har det under rådgivningen. 

En rådgivning varer en time. Hvis der er behov for en session mere, tilbydes det til den voldsudsatte. Det er sjældent, at en kvinde ikke kommer tilbage til endnu en rådgivning. I gennemsnit har en kvinde cirka tre rådgivninger hos Medusa. 

“Selvom vi kalder det rådgivning, rådgiver vi mindst muligt. En samtale skal tage udgangspunkt i kvindens handlekraft,” siger Susanne Lodberg. 

Men det er ikke kun kvindernes tryghed, Medusa har for tanke. Efter en rådgivning vil de to rådgivere under en dialog tjekke op på hinanden og give feedback på, hvordan de har ageret i rådgivningen. 

Som tilbagemelding på samtlige rådgivninger kan Inger Vestergaard udlede, at dem, hun rådgiver, sætter pris på rådgivningen: 

“Kvinderne føler, at de bliver lyttet til, forstået og troet på under en rådgivning, men det er hverken mit eller Medusas mål at få taknemmelighed.” 

Medusas bud på den ambulante fremtid
Lige nu går flere af Medusas ressourcer med at søge fondsmidler til at kunne facilitere rådgivning uden ventetid, alt imens de har rådgivninger med voldsudsatte kvinder, som de hellere vil bruge kræfterne på.  

Ifølge Medusa bør ambulante indsatser finansieres, fordi det netop er et mindre indgribende tilbud end et krisecenterophold.  

Foreningen foreslår, at ambulante tilbud kunne forankres hos landets krisecentre. Selve kendskabet til lokalområdet og kommunen fremhæves som klare fordele. 

Og hvad angår finansiering af de ambulante tilbud, er Medusa ikke i tvivl om, hvordan det skal foregå: 

“En fast finansiering af ambulante tilbud vil få afgørende betydning for hele området. Det handler om at sikre, at de, der har brug for rådgivning, kan få rådgivning, og at de kan få det uagtet af, hvor de bor i landet,” siger Susanne Lodberg.