København, den 17. februar 2020

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (psykologbehandling til kvinder, der får ophold på kvindekrisecenter) 2019-9616

Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK), som er medlems- og interesseorganisation for 51 kvindekrisecentre, har med interesse læst ovenstående lovforslag.

LOKK ser meget positivt på at regeringen ved lov vil sikre at alle kvinder udsat for vold, som tager ophold på kvindekrisecenter, får tilbudt 10 timers psykologbehandling, og byder lovforslaget velkommen. LOKK har kæmpet for netop dette siden afslutningen på den SATS finansierede forsøgsordning som løb mellem 2012 og 2015. LOKK administrerede puljen til brug for tilbud om psykolog til kvinder på krisecenter, og tilbuddet var så efterspurgt, at Simon Spies Fonden i en årrække donerede midler til LOKK, som krisecentrene kunne søge og som dækkede udgifterne til psykologsamtaler til mange kvinder indtil disse midler var opbrugt i midten af 2018.

LOKK bemærker, at det er vigtigt at alle aktører erindrer de erfaringer krisecentrene, kommunerne og kvinder og børn har gjort sig i forbindelse med tilbuddet om op til 10 samtaler med en psykolog til børn, som er med deres mor på kvindekrisecenter, samt den viden der blev indhentet med Socialstyrelsens evalueringsrapport om psykologsamtaler til kvinder på krisecentre, der udkom i 2015.

I forbindelse med lovforslaget har LOKK følgende anbefalinger:

LOKK anbefaler, at psykologsamtaler til kvinder bliver et takstfinansieret tilbud dvs. at krisecentrene/ejerne af krisecentre kan lægge udgiften til psykologsamtaler til kvinder i taksten for døgnophold på krisecenter.

LOKK anbefaler, at kvinder, som modtager behandling med brug af tolk får tildelt behandling på op til 20 timer.

LOKK anbefaler, at alle udgifter til tolk til psykologbehandling dækkes som en del af ordningen og at finansieringen af tolkeudgifterne nævnes specifikt i loven.

Følgende begrunder LOKKs anbefalinger:
Takstfinansiering af tilbuddet. Fordelene ved at udgiften til psykologsamtaler til kvinder integreres i døgntaksten for ophold på kvindekrisecenter er:

• • Det går hurtigt, sparer tid og penge, og støtten koordineres efter kvindens behov.

Alle kvinder får tilbuddet i det øjeblik de tager ophold på et krisecenter, og fortsat i løbet af deres ophold på krisecentret. Krisecentermedarbejdere vil i samarbejde med kvinden støtte hende i beslutningen om hvilket tidspunkt der vil være bedst for hende at begynde et samtaleforløb, og vil kunne organisere dette hurtigt.

• • Erfaringer viser, at megen tid spildes mens der ventes på delegation eller tilsagn fra kommuner.

I sammenhæng med psykologtilbuddet til børn har krisecentrene oplevet, at der kan være kommunale procedurer, der kan forsinke tilvejebringelse af tilbuddet i meget lang tid, hvilket kan betyde at barnet måske ikke har får samtalerne overhovedet.

Da de fleste kvinder på krisecentrene kommer fra andre kommuner end den kommune hvor krisecentret ligger, skal der tilvejebringes delegationsaftaler eller betalingstilsagn. Dette tager ofte lang tid og kræver megen opfølgning af krisecenteret, ofte hos adskillige samarbejdspartnere i adskillige kommuner. Krisecentret har heller ikke mulighed for at lave aftaler om samtalerne med det samme en kvinde får ophold, idet de må afvente delegationsaftalen. Det betyder at barnet(i den nugældende ordning om psykologsamtaler til børn) ikke kan få hjælpen øjeblikkeligt, og at krisecentermedarbejderne ikke sammen med mor og barn kan planlægge så barnet påbegynder støtten på det optimale tidspunkt.

Det er tidskrævende at afvente tilsagn på en ydelse om er lovpligtig. Krisecentrene samarbejder med mange kommuner fra hele landet. Det er meget tidskrævende, hvis der skal indgås aftaler med forskellige kommuner. Fx hvis et krisecenter har 10 pladser og der opholder sig 10 kvinder med 10 forskellige hjemkommuner. Så skal krisecentret sikre en aftale for hver enkelt kvinde. Processen forsinker tilbuddet og mindsker krisecentrets mulighed for bedst muligt at planlægge indsatsten under opholdet.

• • Forsinkelserne går hårdt ud over kvinder og børn.

Man kan frygte at samme forsinkelser, som krisecentrene kan opleve i forhold til tilbuddet om psykolog til børn, vil ske når kvinder skal have psykologhjælp, med de samme alvorlige negative resultater. Af samme grund har adskillige krisecentre integreret tilbuddet om psykolog til børn i deres takster i dialog med Socialtilsynet, og oplever at dette er den nemmeste og mest effektive løsning for alle.

• • Hvis ydelsen er inkluderet i taksten, kan krisecentret beslutte om de kan og vil ansætte en psykolog på krisecentret, hvilket nogle vil foretrække, eller de ønsker at arbejde med en eller flere eksterne psykologer.

Dette betyder at man sikrer at de psykologer der arbejder med kvinderne har den relevante viden om vold, voldens dynamik og voldens konsekvenser. Der er tale om specialviden, som kommunale og private psykologer ofte ikke har, men som kan tilvejebringes i et tæt samarbejde mellem psykolog og krisecenter. Der sikres et tæt samarbejde mellem krisecentret og psykologen om tilrettelæggelsen af indsatsen, så der arbejdes i samme retning, og så kvinden oplever, at hjælpen er koordineret og sammenhængende. Dette kan være en stor udfordring med børnepsykologordningen, når nogle kommuner insisterer på at bruge deres egen psykolog, som f.eks. er ansat i et deres egne tilbud. Den sammenhængende og koordinerede indsats er i de tilfælde ofte ikke mulig. Der kan også være et sikkerhedsaspekt ved brug af en psykolog med base i kvindens hidtidige hjemkommune, idet dette betyder at kvinden må rejse dertil og kan risikere at blive observeret af voldsudøver eller dennes omgangskreds.

• • Behandlingen kan iværksættes med det samme. 

Krisecentret kan iværksætte tilbuddet, så snart en kvinde giver udtryk for at hun ønsker at tage imod tilbuddet. Ved et tæt samarbejde mellem psykolog og krisecenter kan man sikre den nødvendige fleksibilitet, f.eks. at psykologen kan være fleksibel i forhold til at tilbyde samtaler på forskellige tidspunkter og når det passer og er muligt for kvinderne. Kvinderne er kriseprægede, nogle melder ofte afbud, nogle glemmer aftaler etc., så psykologen skal være både fleksibel og tæt på kvinden, og det er en stor fordel, når psykologen kan træde til med kort varsel, når der er akut behov, og at samtalen kan foregå på krisecentret. Denne fleksibilitet er ofte ikke mulig, hvis samtalerne skal tilbydes af psykolog ansat i kommunalt regi, som f.eks. i familieafdeling eller familiebehandlingstilbud.

• • Kvinden får mulighed for at tale med en psykolog som har viden om vold, voldens dynamik og voldens langsigtede konsekvenser, som er erhvervet igennem et samarbejde med krisecentret.

Krisecentrene har tidligere oplevet, at mange psykologer, både kommunale og private, ikke har viden om volden, voldens dynamik og de langvarige konsekvenser det kan have, at have levet i et forhold hvor kvinden er udsat for vold. Ved at enten ansætte en psykolog eller samarbejde tværfagligt kan krisecentret sikre, at kvinderne får hjælp af psykologer som har erhvervet viden om volden, hvilket er en meget vigtig forudsætning for et godt forløb.

• • Kvinder, som har behov for tolk, har brug for flere behandlingstimer, og ordningen må dække de betydelige udgifter til tolke.

Socialstyrelsens evalueringsrapport fra 2015 konkluderede, at kvinder, som havde behov for tolkning under psykologsamtalerne, de facto kun fik ½ times samtale pr. time. Antallet af timer der tilbydes disse kvinder børn derfor fordobles.

Samtidig er udgifterne til tolke høje og bør følge tilbuddet således at kommunen dækker udgifter til tolk i forbindelse med ordningen dvs. enten via taksten eller separat. Det er vigtigt at disse betydelige udgifter nævnes i lovteksten, da man ellers administrativt kan beslutte ikke at dække tolkning, hvorved krisecentrene står med en udgift de ikke har midler til. I yderste konsekvens vil kvinder med behov for tolkning ikke modtage tilbuddet, hvis ikke disse udgifter tydeligt er dækket af ordningen og eksplicit inkluderet.

• • Timing af tilbuddet.

I udkastet står der at ” kvinderne tilbydes 10 psykologsamtaler før eller efter opholdet.” Det kan måske læses som om en kommune kan beslutte hvornår tilbuddet skal igangsættes. Dvs. fx at vælge at fortolke således at det først er efter opholdet tilbuddet gives. LOKK foreslår derfor at teksten ændres således at der står ”at kvinderne tilbydes 10 psykologsamtaler under og efter opholdet på krisecentret”.

Det er meget vigtigt at kvinden og krisecentret sammen kan drøfte og vurdere det passende tidspunkt for opstart af et behandlingsforløb, og at krisecentret kan koordinere andre ydelser på tilbuddet i forhold til den udvikling der kan ske i forbindelse med psykologbehandling. Der er også større sandsynlighed for at et forløb påbegyndes når der er støtte til dette.

• • Uklarhed om betalingsansvar af tilbuddet.

Hvis det er kommunalbestyrelsen, der også efter endt ophold har pligt til at tilbyde psykologbehandling, hvilken kommune skal stå for tilbuddet, hvis en kvinde flytter til an anden kommune efter krisecenteropholdet? Kan det betyde at kvinden skal skifte psykolog, fordi hun flytter til en anden kommune? Dette bør tydeligt præciseres så en langstrakt dialog mellem forskellige mulige betalere undgås. 

Vi håber at ovenstående tages i betragtning og står naturligvis til rådighed til yderligere uddybning.